I sidste uge var jeg på Chaiwong på Frederiksberg med en veninde. Det var tirsdag aften, og restauranten var stort set tom, da vi trådte ind. Der sad ét par ved et af bordene, og ellers var der ikke et øje. Vi trådte forsigtigt ind ad døren og blev mødt af en hektisk tjenerinde.
Jeg spurgte nærmest retorisk: “Har du et bord til to?” Hun kiggede på mig og udstødte et staccato: “You have reservation?!”
Vi kiggede lidt undrende på hende, og hun anviste os et bord. Ikke noget med at vælge imellem de mange tomme borde. Nej, dér, bom, skulle vi sidde.
Maden var så for øvrigt glimrende, men vi var aftenen igennem vidner til, at alle i restauranten blev mødt af det samme staccato spørgsmål, som alle svarede nej til.
Så hvorfor spurgte hun? Jeg kan forstå, at man skal have enderne til at mødes og se, hvem der dukker op af dem, der bestiller. Men hun har sikkert ikke haft nogen bestillinger i systemet. Eller var det en måde at virke eftertragtet og vigtig på? Det virkede i hvert fald besynderligt.
vannacci 