Tag Archives: god service

Smil, det smitter

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/68a/18260282/files/2015/01/img_0003.jpg

Kan du huske de der hjerteformede klistermærker, Irma havde i 80’erne og igen for nogle år siden? Ikke bare et smil smitter, men en lille anerkendende kommentar online kan åbenbart også smitte.

Jeg bestiller (måske lidt for tit) sushi hos Sticks’n’Sushi. De har den bedste, er toptjekkede og har ok god betjening. Jeg bestiller online. Det giver et godt overblik, nemt og bekvemt. Men ok ja, lidt upersonligt og måske ikke ligefrem en oplevelse.

Til slut i bestillingen er der et kommentarfelt. Sikkert mest brugt til sådanne kommentarer a la “jeg kan ikke tåle sesam” eller “minus wasabi”.

Sidst jeg bestilte, skrev jeg helt fra hjertet, at jeg glædede mig til at komme og hente den gode mad og sætte tænderne i den. Ikke for at lefle eller opnå noget, men fordi jeg syntes, at de skulle vide, at jeg værdsætter det, de laver, og at jeg faktisk glædede mig.

Det smittede åbenbart, for de to medarbejdere i takeaway-departementet hos Sticks’n’Sushi kvitterede med en håndskrevet seddel (hvor tit sker det lige?) og 10 ekstra chokofisk til familien.

Jeg blev vildt glad over den uventede gestus fra deres side.

Smil, det smitter!

Tagged ,