Jeg har opdaget et fænomen inden for kundeservice, som jeg ikke helt, hvad jeg skal kalde. Men den følelse, det genkalde hos mig, minder mest af alt om en form for hukommelsestab. Jeg kan simpelthen ikke huske noget mindeværdigt. Var de søde? Smilende, imødekommende? Eller det modsatte?
Nogen vil måske hævde, at det er et okay tegn, hvis man ikke mindes, at servicen da i det mindste var decideret elendig. Så var den måske meget god? Nej, jeg tror faktisk bare den var ligegyldig. Og ligegyldig service er altså ikke god service. Det er ikke den form for service, der gør, at man har lyst til at komme igen.
For at man skal have lyst til at komme igen, skal der være noget mindeværdigt, der popper op i ens sind, når man overvejer og tager beslutningen om, hvor man skal hen. Jeg er med på, at service bare er ét parameter ud af mange (pris, udvalg, tilgængelighed, nærhed osv.), men hvis man som restaurant eller butik vil differentiere sig – også på servicefronten – så er der nemme point at hente ved at gøre servicen mindeværdig.
vannacci 